Ny bog Landsbyen Genrejst ude 15/8-2025

Landsbyen genrejst
Vi rejser huse rundt skoven
Bebor hvor det gror
hævder en brugsret
til jord taget fra døde patriarker
Klar til at stride for livet
leve i vejret
vågne som dyr der skal ånde
Det er livet sat forfra
Mørtel smelteunge
Vådt ler byggestil
Halm og skaller
Den rigtige blanding af nybrud og arv
Karen og Hanzo der finder et kildevæld
fylder flettede kurve med drikkevand
Bark imod alt hvad metaller kan æde
vores kamp for nedbrydelighed
Aldrig mere borge og mure
kunstige kemiske strukturer
aldrig membraner lukket af
forskalling uden huller
tør vi være gennemtrængelige
i pludselig styrtregn
hvor mandshøje kongelys bukker til jorden